Sådan vælger du en god bh uden bøjle

Anne Sax 10. Oct 2019



Nogle dage kan det være dejligt med en bh uden bøjle. Vi har både kunder, der altid bruger bøjleløse bh'er, og kunder, der vælger en bh uden bøjle, når de kommer hjem fra arbejde eller på mere afslappede dage.


Hvad du være opmærksom på, når du kigger efter bh uden bøjle:
Der er en række ting du bør være opmærksom på, før du køber en bh uden bøjle. Da bh'er uden bøjler ikke er begrænset af bøjlen, virker de ofte lidt større end bøjle-bh'er. Det sker derfor ofte, at du går en skålstørrelse ned. Derudover skaber bh'er uden bøjle en anden brystfacon end bh'er med bøjle. Brystet bliver lidt mere dråbeformet og ikke helt så rundt, da det er bøjlen, der skaber den runde facon. Det er også vigtigt, når du vælger en bh uden bøjle, at du får et tilfredsstillende lodret løft. Barmen må aldrig komme ned under bh'ens elastikkant, dvs, når du står naturligt foran spejlet, skal du kunne se bh'ens nederste kant.

Kendetegn for bh'er uden bøjle, der giver mest støtte er, at:
- Der er er en løbegang, dér hvor bøjlen normalt ville sidde
- At bh'en findes i omkreds- og skålstørrelser (så kan de bedre tilpasses end dem, der kun findes i fx S, M, L)
- At bh'en har lukning på ryggen, så omkredsen kan tilpasses
- At materialet er fast. Jo mere elastisk, materialet er, jo mindre hold oplever du.
- En lodret stiver i siden (under armen) kan hjælpe med at løfte barmen lidt fremad.

Tommelfingerregel:
Som tommelfingerregel kan man bruge følgende oversættelse til skålstørrelser:
XS = 65B / 65C / 70A / 70B
S = 70C / 70D / 75A / 75B
M = 75C / 75D / 80A /80B
L = 75E / 80C / 80D / 85B