Test af Anitas sports-bh'er

Anne Sax 3. Jun 2020
At føle sig godt tilpas i sit lingeri og føle der er hold på barmen er vores hjertesag – og det er selvfølgleig midst lige så vigtigt når vi er i bevægelse og dyrker sport. Vi har i forvejen sports-bh'er fra PrimaDonna og Empreinte, og vi ønskede at udvide vores sortiment. Vi har derfor været på udkig efter en ny leverandør, og de kriterier vi har kigget efter er:

- maksimal reduktion af bounce-effekt

- behageligt materiale ind mod kroppen

- komfort under hele træningen, også ved stor barm

- åndbarhed

- at silhouetten bliver pæn og

- pænt design.


Vores valg er faldet på Anitas sports-bh, som vi selv synes scorer ret højt på de forskellige parametre.

Vi ville gerne hurtigt have noget mere erfaring med sports-bh'erne så vi kan rådgive jer bedst muligt, og inviterede derfor 5 testpersoner til at prøve bh'erne af.

Vi har testet 3 forskellige modeller og de testede størrelser er 65F, 75B, 70E, 75H, 80H.

Test af Anita "Air Control Delta Pad"

Bh'en er testet i størrelse 65F og oplevelsen beskrives således:

" Jeg har brugt den i alt fra 30 min til 5 timer, og har brugt den i hvert fald 5 x ugentligt siden jeg hentede den. Den når lige at tørre efter vask, før jeg hopper i den igen."

"Den sidder simpelthen så godt, og støtter brysterne virkelig virkelig godt. Andre mærker støtter også godt foran, men så sidder de forfærdeligt på skuldre/nakke. Denne her støtter både fortil, men også mod siderne. Der er hverken ømhed eller følelsen af noget er 'løst' og hopper."

"Jeg var lidt skeptisk med åndbarheden grundet indlæggene foran. Men det de gør er at suge al sved væk fra huden, og transferere det til ydersiden af bh'en. Så mærker man udenpå (simplethen holder hånden rundt ved skålen), så mærker man sveden. Mærker man indeni og op mod huden, så er det en helt anden sag. Og derfor bliver jeg heller ikke kold på brysterne udenfor, som andre bh'er der ellers suger sveden, som der så bliver kold og ligger op mod huden."

"Bh'en er virkelig flot. Jeg har fået komplimenter for den - nærmest på en overraskende måde."

"Bh'en tørrer rimeligt hurtigt - trods indlæg."

"Det er klart min nye favorit sportsbh, og jeg kommer til at købe flere af denne, samt anbefale den til andre af mine sportsveninder (især dem med lidt større bryster). Jeg kan have min løberygsæk på uden problemer med stropperne henover skuldrene og jeg mærker ikke trykket i nakken, som jeg ellers gør ved andre bh'er (hvor stropperne trækker op mod nakken). Stykket under brysterne er tilpas bredt og den 'ruller' ikke eller lign."



Bh'en 'Air Control Delta Pad' ses til venstre og bh'en 'Momentum' til højre.

Test af Anita 'Momentum' sports-bh

Bh'en er testet i størrelse 75H af testperson 2 til løb, zumba, ridning, og af testperson 3 i 80H til løb. Her kommer deres oplevelser:

Testperson 2:

"Klart den bedste støtte jeg har oplevet i en sports-bh".

" Har en sportsbh fra XXXXX (andet mærke), som egentlig minder meget om denne, men alligevel har den ikke samme hold og støtte, som jeg oplever i denne. Fandt ud af jeg har fuldstændig samme bh som er ca. 5 år gammel, og derfor meget træt i stoffet efter mange års brug og vask. Og alligevel er den langt at fortrække, hvis jeg ikke har nået at vaske den nye i modsætning til den fra XXXXX."

"Virkelig behagelig og god at have på. Den sidder meget stramt, men når jeg løber eller rider holder den til gengæld godt fast og giver en fantastisk støtte. Så jeg må nok bare lære at leve med at den sidder meget stramt."

"Perfekt åndbarhed, Jeg sveder meget når jeg træner og meget rundt om barmen. Den bliver gennemblødt, men alligevel er den behagelig og føles ikke lige så våd som den er."

"Jeg synes den klæder min barm godt, den gør mine bryster runde og fyldige at se på. Så man fornemmer ikke, at der efterhånden er en del løs og slap hud uden fylde."

"Den er rimelig nem at få på og af, men lidt uhandy da den sidder så stramt, men som sagt er jeg sikker på det til gengæld giver et meget bedre hold og derfor nødvendigt."

"Den tørrer rigtig hurtigt. Nogle gange har jeg endda bare skyllet den op, da jeg ikke har vaskemaskine hjemme, og der har den også tørret rigtig hurtigt."

"Designmæssigt er den pæn, men ligner de fleste."

"Jeg har været virkelig glad for at være med i denne test. Det har været sjovt at mærke efter og tænke over brug og funktionalitet på noget jeg normalt bare tog på, uden at tænke mere over det. Også at jeg faktisk skulle have en helt anden størrelse end jeg troede."


Testperson 3:

"Noget bedre støtte end jeg er vant til"

"Virkelig behagelig og god at have på"

"Åndbarhed er virkelig god"

"Med hensyn til silhouet gør den det hverken værre eller bedre end andre sports-bh'er"

"Tørrer super hurtigt"

"Designet er ret fint"



Test af Anita 'Dynamix' sports-bh



Anita 'Dynamix' sports-bh

Bh'en er testet i størrelse 70E af testperson 4 til løb, styrketræning og crossfit, og af testperson 5 i størrelse 75B til styrketræning og trampolin.

Testperson 4:
"Jeg syntes den støtter rigtig fint, uden at kvæle, som nogle andre mærker gør. Både med løb og styrketræning lægger jeg ikke mærke til jeg har den på, og den støtter som den skal."

"Jeg har tidligere primært brugt sportsbh'er fra XXXX og XXXX (sportsmærker). De er også ok, men kan mærke bedre støtte fra denne Anita sportsbh. Derudover presser den ikke brysterne ind, som nogle andre sportsbh'er gør, hvilket jeg godt kan lide."

"Jeg syntes komforten er helt fantastisk. Jeg mærker slet ikke jeg har den på og den giver rigtig god støtte uden at stramme nogle steder."

"Jeg har ikke lagt mærke til at jeg havde svært ved at ånde. Med nogle af mine andre sportsbh'er kan jeg dog godt begynde at fryse efterfølgende, fordi stoffet i dem er noget tykkere og ikke så åndbart, som i den jeg fik fra Anita."

"Den er til gengæld ret så besværlig at få på modsat mine andre sports bh'er. Havde jeg vidste det, så havde jeg nok valgt den anden, som jeg også syntes var god. Den er nem nok at få af, men man skal ikke være i tidsnød, hvis man skal have den på. Først skal man tage den over hovedet, så skal man løsne begge stroppe, derefter skal man dreje åbningen mod fronten, så man kan lukke den under brystet. Så skal man dreje åbningen tilbage på ryggen og sætte stropperne i igen. Det kan også være, at jeg har overset en nemmere måde at gøre det på? Det er ikke lykkedes mig at kunne lukke den i et hug med lukningen omme på ryggen." (Besværet skyldes at bh'ens stropper er samlet på ryggen i bryderryg).

"Jeg syntes den tørrer ret hurtigt modsat mine andre sports-bh'er."

"Den er pæn, men den anden, som jeg havde jeg mulighed for at vælge (sølvfarvet med net) var den pæneste af dem alle. Når det så er sagt, så syntes jeg at netop fordi den sidder så pænt og ikke presser mine bryster helt ind, så er den faktisk pænere på kroppen, end når man bare ser den på en bøjle. Den er dog også flottere end andre sportsbh'er på markedet, så kan se virkelig voldsomme og bombastisk ud. Denne her skiller sig lidt ud ved at være lidt minimalistisk, og så skal den bare ses på!"

Testperson 5:
"Sports-bh'en støtte er en anelse bedre end dem jeg har brugt før."

"Den er god og behagelig at have på."

"Åndbarhed er lige som andre jeg har prøvet, gennemsnitlig"

"Bh'en tørrer fint, og er som andre bh'er at få på og af."

Udseendet/silhoueten er et af mine største kritikpunkt ifht bh'en. Jeg følte, jeg fik torpedo-bryster (opkaldt efter torpedo-bh'en, der var moderne i 50'erne). Når man træner trampolin, som er cardio-træning, sveder man ofte så meget, at man har behov for kun at have sportsbh og leggins på. Men jeg ville aldrig tage træningstoppen af, hvis jeg havde den bh på. En del af det at træne er jo også, at man føler sig sund, og at kroppen ser flottere ud. Men bh'en fik mig til at føle, at jeg så gammel ud og mine bryster så mærkelige ud. Den er heller ikke rigtig pæn under en top, fordi brysterne igen kommer til at se underligt spidse ud.

Designet er gammeldags og virkelig kedeligt. Den er alt andet end en hyldest til de kvindelige former, og så er den tilmed lavet i grå og sort, hvilket jo er så lidt kreativt og nyskabende, så det halve kan være nok. Jeg ville end ikke overveje at prøve den, hvis jeg så den i butikken, og når komfort/støtte ikke er markant bedre, ville jeg vælge et mere spændene mærke, der havde tilsvarende støtte, men med meget mere fokus på designet. Eftersom jeg har trænet i et stykke tid, er min krop begyndt at se pænere ud. Det betyder, at jeg har lyst til at købe nyt træningstøj, herunder en bh. Men jeg ville aldrig vælge den bh.

Vores konklusion på testen:
Det har været rigtig lærerigt med de mange tilbagemeldinger fra vores testpersoner og også fra vores kunder, som har haft kendskab til eller har afprøvet Anitas sports-bh'er. Generelt er vi meget tilfredse med funktionen i alle Anita's sports-bh'er. Støtten/bouncekontrol er i orden i dem alle, og de er nemme at tilpasse da de er gennemsnitligt størrelsessvarende. Vi har samlet set flest kunder, som er glade for 'Air Control DeltaPad', men 'Momentum' følger lige i hælene. 'Dynamix' sports-bh deler vandende. Det er virkelig enten/eller om man elsker den eller ej. Bh'ens stropper samles på ryggen og man skal derfor have den over hovedet for at få den på. Det er klart nemmest, hvis man kan lukke den på ryggen, ellers bliver der meget arbejde med at få den på. Hvis man kan få vanen med at lukke den på ryggen, oplever vi til gengæld den er ret nem at få på. Vi anbefaler 'Dynamix' bh'en til dig, som godt kan lide det ekstra træk der opstår, når stropperne samles på ryggen og/eller hvis du har skrå skuldre og har problemer med stroppper, som falder ned.

Angående design, har vi igen lidt flere som foretrækker 'Air Control DeltaPad' i forhold til de andre. I de bh'er vi har taget hjem, har vi fokuseret mest på funktion. Alle sports-bh'erne kan dog skaffes hjem i flere farver. Når der kommer stærke farver og/eller kontrast-farver på fremstår bh'en mere som en top, som man måske kan bruge uden bluse over. Tag fat i os, hvis du vil se flere farver.

Sports-bh'er skal, som alle andre bh'er, prøves på før man ved hvilken der passer bedst til ens barm. Vi anbefaler derfor, at du prøver flere forskellige sports-bh'er på og laver nogle hop og bevægelser i prøverummet før du vælger. Vi hjælper dig altid meget gerne i butikken. Hvis du køber online vil vi anbefale dig at købe to forskellige, og prøve at mærke forskellen inden du beslutter dig. Tag endelig fat i os via mail annesax@annesax.dk, eller via sociale medier, så hjælper vi meget gerne.

Info ang bh'erne on links til vores hjemmeside, hvor du kan se mere.
Anita 'Air Control DeltaPad' sports-bh findes i størrelserne 65-80 AA-H, 85AA-G, 90AA-F, 95AA-E. Vi har den i anthracite og rose. Den kan bestilles i flere andre farver.
Anita Momentum' sports-bh findes i størrelserne 65B-H, 70-85A-H, 90-95A-G, 100A-F, 105C-E. Vi har den i sort. Den kan bestilles i flere andre farver.
Anita 'Dynamix' sports-bh findes i størrelserne 70-80A-G, 85A-F, 80A-E.