Guide til oprydning i lingeriskuffen

Anne Sax 21. Mar 2020
5 skridt til forårsoprydning i lingeriskuffen!

1) Skab overblik over hvad skuffen indeholder - tag alt dit lingeri ud af skuffen og læg det på seng

2) Gør din skuffe ren og beklæd den eventuelt med smukt hyldepapir - det giver god karma

3)
Opdel dit lingeri i følgende bunker:

  • Lingeri som du ikke vil ses i af andre.
  • Lige præcis det lingeri trækker ned i dit energiregnskab både når du har det på og når du kigger i skuffen. Hvis der er noget, du ikke kan undvære, så gør dig klart i hvilke situationer du bruger det, og hvordan du kan erstatte det med ting, der får dig til at ranke ryggen. Det behøver ikke være dyrt, der findes masser af gode, budgetvenlige basisting.

  • Lingeri du bruger i løbet af ugen og er glad for.
  • Dette er en fredet bunke og kan komme tilbage i skuffen

  • Nostalgisk lingeri.
    Kan være dit brudelingeri eller andet du bare ikke nænner at smide ud af en eller anden årsag. Læg lingeriet i en fin æske sammen med andre nostalgiting, så det ikke forvirrer i skuffen til daglig.

4) Nu sidder du tilbage med bunken af lingeri som af en eller anden grund aldrig kommer op af din skuffe. Kig på hver enkelt ting og tag stilling til, om du skal beholde den. Overvej på hvilke dage, og til hvilket tøj du vil bruge det. Hvis du er i tvivl, så læg det væk og se om du savner det5

5) Sortér det lingeri der ligger i skuffen i farver, funktion eller i sæt, alt efter hvordan du vælger om morgenen - det skaber overblik.

Jeg er sikker på du vil føle overskud og glæde næste gang du kigger i din lingeriskuffe.

Den bunke du har frasorteret skal du ikke smide ud! Hvis du ikke kender andre, som kan bruge det, så giv det til Røde Kors eller andre hjælpeorganisationer. Hvis de ikke kan bruge det aflagte direkte til salg, kan fibrere genanvendes i industrien.