Vil du vide mere om bambus?

Anne Sax 10. Oct 2017


Det er forholdsvis nyt, at bambus bruges til tøj, og vi ser det hos de mindre og innovative firmaer, der gerne vil være progressive.
Bambus er ufattelig blødt og behageligt at have på - selv på den sarteste hud føles det rart. Det er temperaturregulerende, så det er varmt, når det er koldt og køligt, når det er varmt - på samme måde som silke. Det har også bomuldens egenskaber som fugtabsorberende.
Derfor ser nogle det som fremtidens materiale.
Det fremhæves sommetider, at det er miljøvenligt og produktionen er bæredygtig. Det er givet, at bambus i sig selv er et bæredygtigt og miljørigtigt materiale, der f.eks forbruger mindre vand end andre afgrøder og vokser meget hurtigt. Men det kan også dyrkes og sprøjtes lige som alle andre afgrøder.
Det kommer selvfølgelig også an på de enkelte firmaer, hvordan de forvandler fibrene til tekstilproduktion.
Dyrkningen og forarbejdningen af bambus er måske hverken bedre eller værre end dyrkningen og forarbejdningen af bomuld.
Så bambus skal man først og fremmest købe, fordi man synes der er dejligt.

Chemisesættet her fra Viola Sky er af 95% bambus og 5% spandex. Se Viola Sky's bambus chemiser og trusser her