Mål hendes størrelse

Sådan gør du, når du måler din kvindes bh størrelse:
Brug et almindeligt målebånd

Lad hende beholde sin bh på. Der må ikke være fyld / push-up i bh'en.

Hun skal bare stå afslappet med armene naturligt ned langs siden.

Du skal tage to mål:
Et mål lige under barmen, der kaldes “omkredsen". Du skal måle fast og tæt ind til kroppen. Rund ned til nærmeste tal du kan dele med 5. Måler hun 83 cm, skal du runde ned til 80 cm.

Et mål midt på barmen, hvor den er bredest. Det bestemmer“skålstørrelsen." Du skal måle fast, men ikke klemme brysterne flade.

Vær opmærksom på at det kan være svært at finde den helt præcise størrelse på denne måde. Målet på barmen vil blive påvirket af, hvordan den bh hun har på former brystet. Men metoden er god nok til at sikre, at du ikke rammer helt ved siden af.

Aflæs hendes størrelse i skemaet:
  • Notér de to mål du har fundet
  • Tag udgangspunkt i kolonnen med hendes omkreds
  • Gå nedad indtil du finder det mål, du fik midt på barmen, altså skålstørrelsen i yderste venstre kolonne.

Eksempel:
Hun måler 73 cm under barmen = omkreds 70.

Hun måler 89 cm midt på barmen, altså er hendes korrekte størrelse 70D.