VANNINA VESPERINI

’Dessous-Dessus’ er et begreb i den franske lingeriverden.
Det betyder ’Under-Over’ og beskriver det fænomen, at nogle designere bestræber sig på at skabe lingeri, der må ses.....Lingeri som kan bruges under tøjet, men som også kan bruges som en spændende bluse eller en top.
En af de designere, der har gjort det til sit image, er franske Vannina Vesperini, som startede sit eget firma i 1996 og bl.a. blev berømt på at skabe sine ikoniske silkechemiser, som vakte opsigt i den franske verden af luksuslingeri og udløste anerkendelse og priser. Hun bruger de bedste råvarer, fine franske blonder og en silke der er tilført 10% elastan og derved er let elastisk og følger kroppen.