Hvad betyder...? - Tjek vores lingeriordbog

Amme bh
En Bh til kvinder der ammer. Skålene på bh´en kan åbnes foran, så det er muligt at amme uden at tage bh´en af. Bh´en er typisk større og med mere støtte end en almindelig bh. Der findes amme bh´er der ligner en helt almindelig smuk bh.

Babydoll
En babydoll er en bh med tilhørende skørt. Det ligner en kort ærmeløs natkjole, der oftest dækker til og med hoften.

Balconette bh
En balconette bh kaldes typisk også en halvskål. Skålen er mere åben end andre bh typer. En balconette bh løfter barmen. Der er lodrette sømme på skålen og stropperne sidder langt ude på skuldrene, hvilket giver bh´et mere åbent look. En balconette bh fås både med og uden fyld i skålene.

Bh
Bh er den danske forkortelse for Brysteholder. Bh´en findes i mange forskellige typer og modeller.

Bodystocking
En bodystocking er en alt-i-en del; bh og trusse i et stykke, der sidder tæt til kroppen. En bodystocking har indbygget bh, der kan være med eller uden bøjler samt en underfold ved trussestykket med hægter eller tryklåse.

Buksedragt
En buksedragt er en heldragt, hvor blusedelen og buksedelen hænger sammen i et stykke. En buksedragt kan være både med og uden ærmer og med lange eller korte ben.

Bustier
Bustier kommer af det franske “Bust" og betyder “overkrop". En bustier er et slags korset, der bruges som lingeri. Bustireren er modsat korsettet elastisk og har lynlås eller hægter bagpå eller i siden, hvor korsettet har snøre. Bustieren er en udvikling af 1700 tallets snøreliv. En Bustier er figurformet på en måde, så det løfter brysterne og former taljen.

Bøjle bh
En bøjle bh har små indvendige fleksible metalstænger i stoffet under skålene. Bøjlen støtter, løfter og holder brystet på plads.

Camisole
En camisole er en lille ærmeløs top med stropper, der kan bæres som lingeri. En camisole findes både med og uden skåle.

Catsuit
En catsuit er en heldragt, der som oftest er fremstillet af nylon. En catsuit findes i forskellige modeller og variationer.

Chemise
En chemise er en kort underkjole, der oprindeligt er designet til at have på under en kjole. Mange bruger chemisen som en kort natkjole, og den betragtes af mange som en sexet udgave af den korte natkjole.

Corbeille (se under balconette)

Corsage/korsage
En corsage er en tætsiddende overdel med bøjler i bh delen. Den er designet til at løfte barmen, stramme taljen ind og presse maven flad. En corsage kan enten snøres på ryggen eller lukkes med hægter.

Deep brief/dyb trusse
En deep brief trusse er en blanding mellem shorts og tai-trusse. Trussen har en lav talje og kaldes også en lavtaljet trusse. Deep brief trusser dækker helt bagpå ligesom thai-trussen. God til lavtaljede bukser.

Deep thong/lavt skåret g-string
En deep thong trusse er en g-string, der er sidder lavt i taljen. God til lavtaljede bukser.

Fuldskål bh
En fuldskål bh er en bh, der dækker hele brystet. Bøjlen former, støtter og løfter brystet. En fuldskål bh er rigtig god til kvinder med fyldig og stor barm. En fuldskål bh støtter brystet godt og kan hos nogle få brystet til at virke lidt mindre.

Fyld – bh med fyld
En bh kan være beskrevet med fyld. Fyldet er enten et ekstra lag stof, der sidder i hele skålen eller et lille indlæg inde i stoffet nederst i skålene. Fyldet giver brystet en pæn og ensartet rund facon. Fyld findes altid i push up bh´er.

G- strings trusse
En g-strings strusse er en mindre trusse, der er karakteriseret ved, at stoffet bagpå går mellem balderne, i modsætning til andre typer trusser, der dækker balderne helt eller delvist. I lingeriverdenen er g-stringen det mindste klædningsstykke.

Halvskål bh
En bh med halvskål dækker kun halvdelen af brystet. Halvskålen afslører et godt stykke bart øvre bryst og giver et meget sexet look.

Hi cut trusse /High trusse
En hi cut trusse en en betegnelse for flere typer af trusser, som har en høj kant. Hi cut trusser går langt op på hoften, mens selve hoften er fri. Hi cut eller High trusse er trusser med bred elastik i taljen og høj benudskæring.

Hipster
Betegnelsen hipster dækker over en trussetype, der sidder på hoften. Den skjuler mere end g-strengen, men er mere afslørende end almindelige trusser. En hipster er altid lavtaljet og god til lavtaljede bukser.

Hipster string
En hipster string er en blanding mellem en hipster og en g-string. Trussen har en lav talje, hvor ballerne er dækket af stof øverst og en string mellem balderne.

Hofteholder/strømpeholder
En hofteholder er det samme som en strømpeholder. Det er en form for lingeribælte, der tages rundt om livet . Der er påsat clips, som kan holde strømperne oppe. De fleste modeller vil kunne tilpasses og justeres både livet og i clipseholdernes længde, så hofteholderen/strømpeholderen passer til den enkelte person samt strømpernes længde.

Homewear
Homewear kaldes også loungewear og er en samlebetegnelse for tøj der er rart at hoppe i når du er hjemme og har fri. Homewear er designet, så det er behageligt at have på, let at bevæge sig i, nemt at vaske og vigtigst af alt elegant på den afslappede måde. Homewear er ment som beklædning, du hopper i, når du har brug for frirum, afslapning ,men samtidig ønsker en god komfort og et rart udtryk.

Høj trusse
En høj trusse er en højtaljet trusse. Den sidder tæt og meget højt. Der er forskel på modellerne og høje trusser kan gå mere eller mindre højt op. Nogle modeller går lige over hoften, andre op til eller over navlen.

Italiensk trusse
En italiensk trusse ser ud som en tanga trusse foran, men har blondekant bagtil på balderne. En italienske trusse kan være skåret længere inde på balden end en tanga.

Kimono
En kimono er et japansk inspireret beklædningsstykke, der traditionelt er løst og når ned til gulvet. Kimonoen fås i mange forskellige udgaver og længder. Kimonoen er kendetegnet ved brede ærmer og en lukning med bindebånd á la en badekåbe.

Korselet
Et korselet er en sammenhængende bh og trusse, der fremhæver og slanker figuren og samtidig giver god støtte til formerne. korselet benævnes også Brassiere eller Girdle. Et korselet er som regel blødere, lettere og mere elastisk end et korset.

Lingeri
Lingeri er en overordnet betegnelse for undertøj og samtidig en international betegnelse. Ordet er afledt af det franske ord Linge “lærred" og det latinske Linum “hør". Ved lingeri forstås det mere elegante, feminine og sexede undertøj.

Loungewear
Loungewear kaldes også homewear og er en samlebetegnelse for tøj der er rart at hoppe i når man er hjemme og har fri. Loungewear er designet så det er behageligt at have på, let at bevæge sig i, nemt at vaske og vigtigst af alt elegant på den afslappede måde. Loungewear er ment som beklædning, du hopper i, når du har brug for frirum, afslapning men samtidig ønsker en god komfort og et rart udtryk.

Minimizer bh
En minimizer bh har det formål at mindske barmens volumen rent optisk. En minimizer bh har åbne bøjler og meget omsluttende skåle, som ikke er lige så dybe og udstrakte som en fuldskål-bh. Det gør at barmen bliver spredt mere ud til siderne og derfor syner mindre.

Multiway bh
En multiway bh er en bh, hvor stroppernes placering kan ændres efter behov. Det kan være i forhold til snit på bluse, nedringning, stropløs eller andet. En multiway bh vil typisk kunne tilpasses, så man kan bruge den som almindelig bh, stropløs bh, halterneck bh og en bh med krydsede stropper.

Padded bh (se også bh med fyld)
Padded bh er den engelske betegnelse for indlæg eller fyld i bh´en.

Pikant lingeri
Pikant lingeri bruges om undertøj eller lingeri, der pirker til det sensuelle. Det er egentlig en subjektiv afgørelse om noget er pikant, men der er oftest tale om lingeri der er fuld af blonder, har et halvgennemsigtigt mønster eller har røde nuancer. Pikant lingeri er ikke kun sexet og frækt, det er også moderne, elegant og smart.

Plunge bh
En plunge bra er en bh, der er lav i midten og danner en V-formet facon. En plunge bh kan både være med eller uden fyld og bruges ofte ved nedringede bluser.

Push-up bh
En push-up bh er en bøjle bh der har indlæg/fyld. De små indlæg løfter den nederste del af brystet og får det til at syne større, idet barmen presses en smule opad og indad. En push-up bh har ikke meget mellemrum mellem skålene. Bøjlerne i en push-up er stivere end ellers. Typisk fås en push-up bh med fyld eller puder der kan tages ud. Du har derfor mulighed for at bestemme, hvor meget push-up effekt du ønsker. En push-up bh er god til kvinder med mindre barm.

Pyjamas
Klassisk nattøj som er er mere behageligt end frækt. Pyjamas tjener primært det formål, at man kan holde sig varm om natten.

Shapewear
Shapewear er beklædningsdele, der er beregnet til at ændre kvindens figur, for at opnå en mere fashionabel silhouet. Funktionen af shapewear kan være, at glatte eller styre visningen af figuren. Shapewear fås som fx kjoler, toppe, trusser, leggins, mv.

Shorts
En trusse, der er en efterligning af de mandlige boxershorts, de sidder dog tættere til kroppen.

Skovtrusse
En skovtrusse minder om en hipster trusse, der sidder væsentligt løsere og er højere i taljen.

Sportsbh
En sportsbh er til kvinder der dyrker sport. Sportsbh´en er en variant af den almindelige bh, men den er skabt til at minimere bevægelserne af brysterne og give bedre støtte. En sportsbh nedsætter risikoen for at få skader i brystvævet, når man anstrenger sig fysisk, fordi barmen holdes på plads.

String (se g-strings trusse)

Stropløs bh
En stropløs bh er en bøjle bh uden stropper eller med aftagelige stropper. På en stropløs bh er det rygstykket, der holder bh´en oppe og på nogle modeller vil dette være foret med et silikonebånd på indersiden, der sikrer at bh´en sidder bedre fast.

Strømpebånd
Et stykke lingeri der er designet til at blive båret omkring låret. Et strømpebånd er normalt et elastisk bånd, der er dækket af silke eller blonde. Oprindeligt blev strømpebåndet lavet til at holde strømperne på plads, men det bruges i dag, som moderne lingeritilbehør og til bryllupper.

Tai trusse
En tai trusse har høje benudskæringer og giver optisk længere ben. En tai trusse ender ved taljen og dækker en god del af balden.

Taljestykke
Et taljestykke er designet til at opstramme taljeområdet. Det giver en perfekte timeglasfigur og kan “fjerne" flere cm fra taljen. Et taljestykke kan enten være et stykke, der trækkes op nedefra eller være med hægter der lukkes foran. Et taljestykke kan være helt usynligt under tøj men de mere elegante modeller kan også bruges uden på tøjet som accesories.

Taljetrusse
En taljetrusse er en form for shapewear, hvor kroppen formes af lingeriet. En taljetrusse vil stramme taljen ind og fordele topmaven ; taljen vil syne smallere.

Tanga
En tangatrusse er en trusse med høj benudskæring. Tanga er højere end Tai trussen bagpå, og den dækker ikke hele balden.

Teddy
En teddy er en delikat top og trusse ud i et. En teddy sider løst og bruges som oftest til nattøj. Der kan være elastik i taljen, så den sidder til eller den kan være løs.

Thong
En Thong er det samme som en g-string. Den er udformet, så den er lidt bredere bagpå end en normal g-string.

Tights
Tights er en tætsiddende trusse med korte ben

Top (se camisole)

Torselet
En torselet er en lang bh, der dækker navlen og når ned over hoften. Typisk er torseletten lavet af mange blonder. En torselet har som oftest aftagelige stropper og er udstyret med stropper til strømpeholder.

Trekantsbh
En trekants bh har trekantede skåle og er oftest uden bøjle. Der er mindre støtte i denne type bh end i en almindelig bøjle bh. Modellen kaldes også en Triangle. Enkelte modeller kan have små fleksible stivere, som ikke er egentlige bøjler. Den type trekants bh giver lidt bedre hold og form på brystet.

Trunks
Tætsiddende trusser med korte ben. I forhold til tights har trunks lavere talje og kortere ben.

T-shirts bh
En T-shirt bh har ikke blonder eller syninger, der kan ses under kropsnært tøj.

Underkjole
En underkjole er en en fin kjole med stropper, der enten er glat eller med bonder, som du har under dine kjoler, Effekten er, at dine kjoler falder smukkere, da de ikke møder modstand i form af bh kanter eller andet.

V-formet bh
En V-formet bh er en bh med dyb udskæring ved barmen. Den laver et dybt V mellem brysterne. Den er god at bruge til nedringede bluser.