Find hendes størrelse

Har du prøvet at købe lingeri til en kvinde i den forkerte størrelse eller forkerte stil? Selvfølgelig kan hun altid bytte det, men det er en helt særlig oplevelse både at give og modtage lingeri, som bare passer.

Det kræver lidt ekstra tid, engagement og detektivarbejde, hvis du skal finde en kvindes rigtige størrelse, men det er godt givet ud. Hun føler sig set og forstået, når du finder det rigtige.

Find hendes størrelse:


Lok det ud af hende
Lyt efter om hun selv nævner sin størrelse på bh og trusser, hvis snakken falder på lingeri. Nævn at nogle venner snakkede om lingeristørrelser til kvinder, og at de ikke vidste hvilken størrelse, deres egen kæreste brugte.

Kig i hendes undertøj
Kig i hendes undertøjsskuffe og aflæs størrelsen på det lille mærke indeni både bh og trusser. Hvis du ikke vil rode i skuffer, så kig på mærkerne, når hun smider bh og trusser ved siden af sengen eller går i bad.

Bh størrelsen har både et tal og et bogstav – for eksempel 70D eller 85E.

Tallet angiver omkredsen i centimeter målt under barmen og vil typisk hedde 65, 70, 75, 80 eller 85. Her på siden er alle størrelsesangivelsrne EUR. I hendes tøj kan der evt stå franske eller engelske størrelser. Klik her 'forskel på danske og internationale størrelser'.
Bogstavet, typisk fra A til H angiver volumen af barmen, hvor A er mindst og H er størst, og det er det samme i alle de 3 størrelsesangivelser : EUR, fransk og engelsk

Trussestørrelsen hedder et tal 36, 38, 40, 42, 44, 46 eller XS, S, M, L, XL og XXL. Nogle franske mærker (ERES og MARJOLAINE) bruger franske størrelser, som ses på mærket i tøjet - MEN her på siden hos annesax.dk har vi angivet alle i EUR.

Du kan også måle dig frem til hendes størrelse, læs guiden 'Mål hendes størrelse'.